Vedr. høring om anvendelsen af MUX 8

Oprettelsesdato 1. marts 2010

RADIOERNES høringssvar til Kulturministeriet vedr. anvendelsen af MUX 8

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 Kbh. K     
Att.: Tina Brøchner

1. marts 2010
Pr. mail

Vedr. Høring om anvendelsen af MUX 8

RADIOERNE har med tak modtaget Kulturministeriets notat vedrørende anvendelsen af MUX 8.

RADIOERNE finder helt overordnet, at alle tilgængelige platforme skal benyttes således at der ikke henstår ubenyttede ressourcer. Som følge heraf mener RADIOERNE også, at man med fordel kan tage dele af VHF båndet i brug, selvom der måtte afvente noget nabolands koordinering i enkelte områder.

Der har gennem de senere år været stor fokus på tv og ikke mindst overgangen til digitalt tv, der gav alle danskere, uanset modtageform adgang til markant flere kanaler. Flere kanaler, der kæmper om de samme øjne, tilbyder uanede valgmuligheder og for de kommercielle kanalers vedkommende kæmper om de samme annoncekroner. 

RADIOERNE finder det derfor helt oplagt, at den givne mulighed i forbindelse med MUX 8 skal benyttes til at tilbyde danskerne flere radiokanaler. Det er dog i den forbindelse vigtigt, at man ikke udvider den del af markedet, der lider under svær konkurrence, nemlig det landsdækkende og i stedet benytter den mulighed, der ligger i regionaliseringen og skaber mulighed for det øgede antal kanaler som er efterspurgt på de regionale og lokale markeder.

RADIOERNE står naturligvis til rådighed, såfremt en uddybning af disse synspunkter ønskes. Henvendelse herom kan rettes til sekretariatschef, cand. merc. Marianne Bugge Zederkof på tlf. 33 97 40 00 eller e-mail mbz@radioerne.dk

Med venlig hilsen
RADIOERNE
Marianne Bugge Zederkof
Sekretariatschef

Brevet findes også i menuen til højre


Materialer til download


Radioerne Skindergade 7 1159 København K Telefon 3397 4000 Fax 3314 2325 E-mail: post@radioerne.dk